Foråret 2026
20. januar
Dunkers Kulturhus, ”Tidens Trådar”, mode og stil 1870-1940
Turen går til Helsingborg, hvor vi på færgen ”Tycho Brahe”, spiser lækker frokostbuffet med øl, vin og vand (bar ad libitum).
Kl. 14.30 står vi af i Helsingborg og går til Dunkers Kulturhus – en tur på max 15 minutter (850 m).
Dunkers Kulturhus viser for første gang et større antal klæder, der findes i Helsingborg museums samling. Udvalget består af kjoler, accessories og overtøj fra 1870 til 1940. Med tekster af blandt andet modehistoriker Tonie Lewenhaupt ledes man gennem udstillingen fra den victorianske tids tournure-mode til en tid, modeinspireret af filmens stjerner fra 1930-tallet. Tøjets historie er en del af en fortælling om en tid i forandring og viser, hvordan en lille provinsstad
krænger sig ud af småstadsdragten for hellere at klæde sig som ”den kontinentale storstad”.
Hjemturen foregår sammen eller efter eget ønske, men med en billet til færgen.
Vi mødes kl. 11.45 i Helsingør Færgeterminal på 1. sal
Bus 199 fra Holte station kl. 10:35 til Vedbæk, kystbanen kl. 11:04 til Helsingør
Pris for medlemmer kr. 360,- gæst kr. 410,-.
__________________________________________________________________________________________________
24. februar
Indkaldelse til generalforsamling
Der indkaldes til den årlige generalforsamling på Mariehøj. Efter generalforsamlingen er der kaffe, kage, hygge og banko med fine præmier.
Dagsorden ifølge vedtægterne. Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før.
Vi mødes kl. 14.00 på Mariehøj.
Generalforsamlingen er gratis og kun for medlemmer.
__________________________________________________________________________________________________
17. marts
Reprisen og Café Lilly, Holte Midtpunkt
Vi skal en tur i biografen, nemlig i ”Reprisen” og se filmen ”Pigen med nålen”. Filmen er fra 2024 og Trine Dyrholm spiller virkelighedens danske seriemorder Dagmar Overby, der omkring første verdenskrig drev et hemmeligt adoptionsbureau.
Efter filmen er der frokost inkl. en øl/vand på ”Café Lilly” i Holte Midtpunkt.
Vi mødes kl. 11.00 i Reprisen
Frokost kl. 13.30 Café Lilly, Holte Midtpunkt
Pris for medlemmer kr. 360,- gæst kr. 410,-.
__________________________________________________________________________________________________
14. april
Musikalsk underholdning i særklasse med Mads Westfall
Mads Westfall leverer musikalsk underholdning i særklasse. Med kæmpe erfaring, en flot stemme, lækkert guitarspil, nærvær og humor vælter han publikum bagover.
Mads Westfall er entertainer, trubadur, sanger, sangskriver og guitarist. Han startede sin karriere som professionel entertainer i 1990, og har haft fast arrangement i Tivolis Vise Vers Hus.
Mere end noget andet er han en aktiv, dedikeret og altid oplagt live-musiker, som har spillet flere tusind koncerter i hele landet. En stor del af dem har været solooptrædener, men også sammen med orkestre Halfdanskerne, Westfall og Gran og Strengedrejerne.
Vi mødes på Mariehøj kl. 14.00.
Pris for medlemmer kr. 100,- gæst kr.150,-.
__________________________________________________________________________________________________
Onsdag, den 6. maj
”Kvinder på Borgen” - en aften i Folketinget med middag i Snapstinget
I 2024 fik Folketinget et nyt gruppeportræt af 30 markante kvindelige politikere. I den anledning sætter vi fokus på kvinders repræsentation i politik og kunst.
På omvisningen »Kvinder på Borgen – repræsentation i politik og kunst« kommer du til at høre om de historiske begivenheder, der førte til kvinders valgret i 1915. Du kommer til at høre om markante skikkelser fra kvindekampen. Og så kommer du selvfølgelig til at se det nye gruppeportræt i Samtaleværelset, som billedkunstner Mie Mørkeberg har malet. Ruten går forbi nogle af de mest ikoniske rum i Folketinget – Folketingssalen, Vandrehallen og Samtaleværelset – og undervejs er der plads til spørgsmål og dialog.
Efter rundvisningen får vi ”dagens ret” serveret i Snapstinget med en øl, vand eller et glas vin.
Bemærk venligst: Der er trapper og niveauforskelle undervejs.
Vi mødes ved Folketingets besøgsindgang kl. 16.40 ved den store trappe i
Rigsdagsgården. Kom i god tid, da vi skal igennem et sikkerhedstjek.
*) Afgang Holte Station kl.16.00.
Pris for medlemmer kr. 250,- gæst kr. 300,-.
__________________________________________________________________________________________________
26. maj
Foredrag af Trine Engholm Michelsen
Besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae – ”Storfyrstinden”. Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarks modstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt: ”Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man. Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika.
I ”Storfyrstinden” graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra ”Storfyrstindens” synsvinkel.
Jutta Graae modtog i 1947 ” the Order of the British Empire” for sit arbejde for de allierede. Hun flyttede nogle år til Washington og blev senere en højt betroet medarbejder i Forsvarets efterretningstjeneste.
Vi mødes på Mariehøj kl. 14.00.
Pris for medlemmer kr. 100,- gæst kr. 150,-.
__________________________________________________________________________________________________
16. juni
Vedbækfundene, med frokost i Restaurant Thorvald, Vedbæk
Rudersdal Museer vil skabe et nyt museum, der skal løfte formidlingen af jægerstenalderen til internationalt niveau. Museet skal opføres der, hvor fundene blev gjort for 50 år siden; i hjertet af Vedbæk ved Vedbæk Skole og Vedbæk Station med Maglemosen som vedkommende historisk baggrund.
Mens der ventes på det nye museum, er der lavet et pop-up museum, hvor udvalgte genstande, fortællinger og aktiviteter bliver vist frem. Jægerfolkets grave i Vedbæk er verdenskulturarv, og de har givet os enestående fortællinger om livet og døden for 7.000 år siden. Rudersdal Museer og Rudersdal Kommune vil bygge et nyt
museum, hvor de kan folde fundenes historier ud om kærlighed og savn ved Vedbæk fjord og om menneskets plads i naturen på tværs af tid og klimaforandringer. Vedbækfundene skal flytte hjem til, hvor de er fundet; ved Maglemosen i Vedbæk, i et helt nyt hus, som vil være omdrejningspunkt
for en medrivende oplevelse, hvor natur og videnskab smelter sammen med kultur og teknologi, inde såvel som ude.
Museumsinspektør og leder af Vedbækfundene vil give os en omvisning i det midlertidige museum og fortælle os om det igangværende projekt og de fremtidige planer for det endelige museum.
Efter vores omvisning er der frokost inkl. en øl/vand i Restaurant Thorvald, Vedbæk.
Vi mødes kl. 10.15 Vedbæk Skole (lige ved Vedbæk Station),
Henriksholms Allé 2, 2950 Vedbæk
Frokost ca. kl. 12.30 i Restaurant Thorvald,
Vedbæk Strandvej 356A, 2950 Vedbæk
*) Afgang Holte Station kl. 9.53 Bus 184.
Pris for medlemmer kr. 360,- gæst kr. 410,-
__________________________________________________________________________________________________
Efteråret 2026
25. august
Sensommertur
Vores sensommertur går til det dejlige Sophienholm, der ligger ned til Bagsværd Sø. Vi starter med en sejltur og et lille glas ombord på båden “Prins Christian”.
Efterfølgende spiser vi frokost på Café Sophienholm. Frokosten består af Pariserbøf incl. drikkevarer og kaffe.
Efter frokost er der mulighed for at besøge stedets kunsthal og dejlige park med udsigt over søen.
Vi mødes på Sophienholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby kl. 10:45.
Båden sejler kl. 11:00.
Bus 183 kører fra Lyngby St. - Nybrovej, derefter gang ca. 5 min.
Efter endt sejltur spiser vi frokost kl. 12:30 på Café Sophienholm.
Pris for medlemmer kr. 565,- gæst kr. 600,-.
________________________________________________________________________________________________
8. september
Gåtur ved Mølleåen
Kom med på en hyggelig gåtur på ca. 3-4 km i roligt tempo. Vi håber på det gode vejr og genoptager en gammel tradition med en lille gå/hyggetur sammen i et smukt område. Her får vi tid til at tale sammen på kryds og tværs samtidig med nydelsen af frisk luft og dejlig natur. Vi går – uanset hvad vejret måtte bringe.
Vi mødes ved Fuglevad. Hertil kan man tage ”Grisen”, som er lokalbanen, der kører imellem Nærum og Jægersborg.
Vi går sammen mod Brede og videre langs med Mølleåen og ender igen ved Fuglevad. Vi laver et stop ved Høkeren i Brede, hvor det vil være muligt at købe en kop kaffe.
Turen er ganske gratis, og du er velkommen til at tage en veninde med – måske hun også kunne tænke sig at blive medlem. Her har hun chancen for at se, hvem vi er!
Vi mødes kl. 13.30 på Fuglevad Station
*) Afgang Holte Station kl. 12.52 til Jægersborg St. og skifte til Lokalbanen 13.08, som kører til Fuglevad St.
Alternativt: Bus 184 fra Holte St. 13.03 til Skovbrynet (Kongevejen) og gå ned ad Skovbrynet til Fuglevad St., 9 min. 600 m.
__________________________________________________________________________________________________
22. september
Foredrag om Den Transiranske Jernbane ved Jacob Saxild
Byggeriet af den Transiranske Jernbane i 1930’erne blev forestået af det danske ingeniørfirma Kampsax med dets chef Jørgen Saxild personligt i spidsen. Byggeriet er betragtet som en af de største danske ingeniørmæssige bedrifter nogensinde, og i 2021 blev jernbanen optaget på Unesco’s verdensarvsliste.
Jørgen Saxilds barnebarn, Jacob Saxild, fortæller om dette fantastiske byggeris tilblivelse og betydning – både for familien, men også for dansk erhvervsliv og for verdenshistorien. Foredraget kommer omkring utrolige ingeniørmæssige udfordringer og præstationer, over kongelige skrøner og 2. verdenskrigs slagmarker, og den slutter med en køretur med banen i dag. En fortælling der, selv om den strækker sig over 100 år, er meget personlig og baseret på familiens egne oplevelser og historier.
Vi mødes på Mariehøj kl. 14.00.
Pris for medlemmer kr. 100,- gæst kr. 150,-.
__________________________________________________________________________________________________
20. oktober
Omvisning i De Kongelige Stalde
Glæd jer til en guidet tur i De Kongelige Stalde hvor vi skal høre om de smukke
hvide heste, som trækker kareterne ved officielle begivenheder i kongehuset.
Stå blandt marmorsøjlerne fra 1700-tallet og hør om hestene før og nu. Kom tæt påden funklendeguldkaret og se bl.a. Dronning Caroline Mathildes herresadel og oplev den storeindendørs ridehal,hvor hestene trænes i dag, som de gjordei 1700- tallet.
Efter vores besøg i De Kongelige Stalde, spadserer vi til Nationalmuseets Café, hvor vi drikker kaffe og spiser kage.
Vi mødes kl. 13.15 ved Christiansborg Ridebane, 1218 København K.
*) Afgang Holte Station kl. 12.12.
Pris for medlemmer kr. 250,- gæst kr. 300,-.
__________________________________________________________________________________________________
17. november
Hygge på Mariehøj under ledelse af Diana
Vores helt egen pianist, Diana, vil forestå mødet denne dag kort før jul med julesange og spændende indslag som optakt til julen. Diana gør os klogere på vores kære julesange, og vi synger sammen. Indimellem hygger vi os med kaffe og kage, julegodter og julebanko.
Kom og vær med – og hvis der er en af jer, der har lyst til at fortælle en julehistorie - eller fortælle om en helt særlig juletradition, vil det være meget velkomment.
Vi mødes på Mariehøj kl. 14.00
Pris for medlemmer kr. 100,- gæst kr. 150,-.
__________________________________________________________________________________________________
8. december
Også i år vil vi finde et hyggeligt sted at holde vores julefrokost.
Nærmere information kommer i løbet af efteråret 2026.













Gældende for alle vores udeture:
*) Der er sat afgangstidspunkt fra Holte Station for dem, der gerne vil følges ad til dagens arrangement. Der tages forbehold for ændringer i togtiderne. Så vidt muligt vil én fra bestyrelsen være til stede på Holte Station, og man mødes oppe på perronen ca. 5 min før afgang. Man venter ikke.