logo aktive kvinder rudersdal

Program • Det skete i foråret 2019 

Tirsdag den 15. januar kl. 14:00 • Foredrag på Mariehøj

”Livet er ikke det værste, man har”, foredrag af Erik Lindsø, der er en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere. Det bliver en lystrejse i Benny Andersens hjertevarme

humor. Foredraget går på opdagelse i Benny Andersens digte og sange. Undervejs sammenholdes Benny Andersen med Halfdan Rasmussen. En hyggelig eftermiddag,

hvor vi kan mindes Benny Andersen.

Pris for medlemmer kr. 60,- og for gæster kr. 100,-.

HUSK! Tilmelding og betaling til Spis & Bowl, senest 29. januar

Tirsdag den 5. februar kl. 11:00 • Spis og Bowl

Hillerød Slots Bowl glæder sig til at byde os velkommen til 1 times festlig bowling. Kom og få en hyggelig og god oplevelse. Efter bowling venter en velfortjent 3-retters menu i deres restaurant. Slots Bowl, Københavnsvej 23, Hillerød

Pris for medlemmer kr. 250,- og for gæster kr. 300,-

* Vi mødes på Holte station kl. 10.00

Tirsdag den 19. februar kl. 12:00 • GENERALFORSAMLING på Mariehøj

Indkaldelse til Generalforsamling.

Vi spiser frokost (inkl.1 øl/vand). Herefter generalforsamling. Dagsorden iflg. Vedtægterne. Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før. Efter generalforsamlingen får vi kaffe og spiller banko. Pris kr. 75,-. Kun for medlemmer.

BEMÆRK! Tilmelding til Generalforsamlingen kan kun ske ved henvendelse til Bente Leisten, på mail eller ved at ringe til hende. Tilmelding og betaling senest den 12. februar.

HUSK!

Tilmelding og betaling til Amalienborg Museet, senest 26. februar.

Tirsdag den 5. marts kl. 11:00 • Amalienborg museet

Vi skal besøge særudstillingen i Christian VII’s Palæ. Træd ind i den kongelige eventyr-verden. Dronningen har været med til at udvælge en række af sine egne kostumer og scenografier til nogle af vore mest elskede eventyr. Der bliver rundvisning af 2 guider.

Frokosten indtages på Café Petersborg ca. kl. 13.00.

Pris for medlemmer kr. 250,- og for gæster kr. 300,-.

* Vi mødes på Holte station kl. 09.50 (toget kører kl. 10.05

HUSK!

Tilmelding og betaling til Carlsberg Byen, senest 26. marts.

Tirsdag den 19. marts kl. 14:00 • på Mariehøj

”Søvnkursus”, foredrag af Søvnvejleder, Mikael Rasmussen.

Søvn er livsvigtig – også for Aktive Kvinder! Så vi skal på søvnkursus. Med basis i den nyeste forskning får vi gode råd og teknikker til en bedre søvn. Sov godt–det kan læres!

Pris for medlemmer kr. 60,- og for gæster kr. 100,-.

Tirsdag den 2. april kl. 10:30 • Tur til Carlsberg Byen

Carlsberg Station, Tapperitorvet

2 timers guidet rundvisning i den spændende Carlsberg By med efterfølgende frokost kl. 13.00 i Hansens Gamle Familiehave, Pile Allé 10 - 12, Frederiksberg.

Turen er ikke for gangbesværede.

Pris for medlemmer kr. 250,- og for gæster kr. 300,-.

* Vi mødes på Holte station kl. 09.30

Tirsdag den 16. april kl. 14:00 • på Mariehøj

Søs Egelind, skuespiller og foredragsholder, kommer og fortæller om det højaktuelle emne: Hvad kan cannabis gøre for at smertelindre f.eks. ved kræftpatienter.

Pris for medlemmer kr. 75,- og for gæster kr. 150,-.

HUSK!

Tilmelding og betaling til Ballerup Bymuseum, senest 30. april.

Tirsdag den 07. maj kl. 11:00 • Ballerup Bymuseum

Pederstrupvej 51-53, Ballerup. Spændende rundtur med Hanne Nygaard, som viser os rundt i den idylliske landsby, Pederstrup. Hanne Nygård fortæller mange spændende historier om gårdene og deres indbyggere samt om krydderi- og dufthaven. Turen varer 1½ time.

Frokosten indtages i Konditorgården, Pederstrupvej 73-75, Ballerup.

Pris for medlemmer kr. 250,- og for gæster kr. 300,-.

* BEMÆRK! Vi mødes på Birkerød Station kl. 9.50 og tager bus nr. 500S til Ballerup, herfra bus 216 til Baltorpbakken kl. 10.45, der ankommer kl. 10.50. Denne tur er ikke for gangbesværede.

Tirsdag den 21. maj kl. 14:00 • på Mariehøj

Foredrag: ”Ondskab – hvad er ondskab?” af Ole C. Larsen, tidligere politibetjent. Ole C. Larsen vil gennem sit foredrag belyse 5 kriminalsager, som alle er kendt i offentligheden. Hvor man kan stille spørgsmålene: Er mennesket ondt? eller er det blot under handlingen til kriminaliteten? Efter foredraget er vi forhåbentlig blevet lidt klogere på menneskets tilbøjelighed til at begå kriminelle handlinger.

Pris for medlemmer kr. 60,- og for gæster kr. 100,-.

HUSK!

Tilmelding og betaling til Sommerturen, senest 27. maj.

Tirsdag den 4. juni kl. 9:00 • Sommertur til Sofiero og Kullen

Vi kører den direkte korte tur, via Helsingør/Helsingborg, ud og hjem. Undervejs får vi en kop kaffe/the og en bolle. Ved ankomsten til Sofiero Slot vil der være rundvisning med stedets guider både på slottet og i parken.

Efter rundturen spiser vi middag i restauranten, hvor der serveres varm hovedret m. gemyse, brød og smør. Efter middagen køres en tur til Kullen med pausestop. Efter Kullen kører vi videre til "Flickorna Ljungren på Skæret", hvor vi får kaffe.

Vi forventer at være i Holte ca. kl. 17.00.


Pris for medlemmer kr. 400,- og for gæster kr. 550,-.

* HUSK pas/kørekort • Vi mødes på Holte Station kl. 9.00.